’Verden forandrer sig’. En sandhed der i høj grad gælder under implementering af ERP. Slår man ordet ’forandre’ op, kan man læse, at hvis man er forandret, så er man som en anden – transformeret eller forvandlet – man er ikke som før. Forandre bruges ikke alene om personers aktive handlinger, men beskriver derimod ofte hurtige eller omfattende ændringer, der ’sker’.

 

ERP implementeringer rummer grundlæggende en høj kompleksitet. Nye forretningsprocesser, teknologisk udvikling og menneskeligt samarbejde påvirker gensidigt hinanden og skaber ind imellem en ny og uforudset virkelighed for konsulenter, ledelse og medarbejdere i virksomheden. Det er uundgåeligt.

 

Der er gjort og gøres fortsatte forsøg på at finde metoder, så vi under f.eks. ERP implementeringer kan tilpasse os det faktum, at nogle ting ændrer sig- ikke bare fordi vi griber ind, men også uforudset i et komplekst samspil.

 

En del af den erkendelsesrejse, projektmetoder har gennemgået over de seneste årtier, har handlet om at de lineære modeller ikke er i stand til at tage højde for dynamikken. De traditionelle modeller forudsætter grundlæggende beslutninger på et tidspunkt meget tidligt i projekterne, hvor viden til at tage dem reelt set ikke er til stede. Det medfører ofte store tilbageløb og dyrt redesign. Modellerne kaldes vandfaldsmodeller, fordi man først laver en altfavnende kravspecifikation, designer, udvikler og tester – et lineært og samlet flow svarende til vandet, der falder nedad.

 

Den traditionelle metode er de seneste år blevet erstattet af agile – smidige – metoder. Disse modeller er designet til at tage højde for forandringerne, der sker undervejs i et projekt i takt med, at viden forøges. Mindre udviklingsklumper laves i tæt dialog med slutbruger og forretning med en løbende justering af, hvad der er vigtigst. Så man kunne kalde det mindre skridt med mere dialog og skarp forretningsmæssig prioritering.

 

Virker agile metoder så efter hensigten, og kan de indkapsle og gøre forandringerne håndterbare?

 

Der findes projekteksempler, hvor agile metoder har medført at der både opleves en højere kvalitet og mere relevant funktionalitet for pengene (vi udvikler kun det, vi har brug for). Der findes også eksempler på, at nogle af de afregningsmodeller, som følger metodeapparatet, har givet billigere projekter end forventet med fuld målopfyldelse.

 

Virker disse metoder så også inden for de større ERP implementeringer? Jeg tror, man kan sige, at det gør de – måske. I de projekter, jeg kender til, hvor man kører eller har kørt agilt, er der nok i realiteten tale om tilpassede modeller, hvor dele af projektet og leverancerne kører agilt – man kunne kalde det komponent eller modul baseret agilitet. Jeg tror, det handler om, at når kravene og antallet af tilpasninger bliver meget stort, så kræver det stor enighed. Og måske især tillid i projektteams på tværs af kunde og leverandør til at finde ro i, at f.eks. rapporteret status på fremdrift modsvarer forbrugt budget.

 

Jeg tror faktisk, at der er en høj grad af sund fornuft i at køre projekter agilt, men det vil være forfejlet at tro, det er det samme, som at man ikke behøver struktur. Min oplevelse er derimod, at agile projekter faktisk kræver ret meget struktur, tillid og godt samarbejde, for at fornemmelsen af retning i projektet kan holdes og være ens på alle sider i projektet. På højt organisatorisk niveau i projekterne sniger der sig lynhurtigt usikkerhed ind, hvis ikke der er 100% enighed om, hvordan f.eks. status skal fortolkes.

 

Agilitet kan være en vej til at finde en fornemmelse af fast grund under fødderne i konstant forandring, men må ikke bruges til at negligere behovet for styring og struktur – tværtimod. De er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger for succes.

 

Endelig er jeg af den overbevisning, at anvendelse af smidige metoder kræver smidighed i aftalegrundlag og ikke mindst smidighed i samarbejdet. Det sidste kræver smidige organisationer bestående af smidige mennesker. Så jeg tror, en vidtrækkende anvendelse af agile metoder fortsat er farbar vej og tror det starter med lidt smidighedstræning hos alle, der skal bruge metoderne i praksis.